Forfatteren fik i 1996 diagnosen ALS, som er en meget aggressiv form for muskelsvind, hvor patienten dør i løbet af ca. 3 år. Bogen er en dagbog, hvor vi følger BBJ, fra de første symptomer og frem til sommeren 1999, hvor kun øjenmuskulaturen kan bevæges. Sidste del af bogen er skrevet v.h.a. et øjenstyret computerprogram. Han ved, at han skal dø snart, men der lyder ikke et klynk fra ham af den grund, hans perspektiv rækker nemlig længere end døden. Han vil afkode betydningen af sin sygdom. Og den proces igangsætter nogle eksistensielle reflektioner, som udmøntes i dagbogsteksterne, så de bliver vedkommende for andre mennesker. Han tyder drømme, er i kontakt med døde, tror på Gud og et liv efter døden. Ja, har endda nogle tilbageblik til - så vidt jeg har forstået - et tidligere liv som barn i kejserens Kina. Alligevel er det ikke en "new age-bog". Der er ingen forsøg på at prædike eller overbevise læseren om bestemte sandheder eller idealer. Her er blot tale om en almindelig, stresset dansker, der pludselig befinder sig i en ekstrem livssituation, hvor han lykkeligvis evner at reflektere sin tankeverden. Han formulerer sig bedre end de fleste krise-dagbogs-skribenter. Bagest en orientering om ALS og en litteraturliste på 2 titler.

Ellen Lind Jensen